Velkommen


Psykologklinikken blev etableret i 2017, og ejes og drives af psykolog Mette Cathrine Rasmussen. Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2012 og har siden da opnået autorisation, samt videreuddannet mig indenfor blandt andet supervision og parterapeutisk arbejde. 

 

Jeg har i mange år desuden beskæftiget mig med yoga, både som underviser og med dets mere teoretiske fundament, og kobler således - hvor det giver meninger - gerne mit arbejde som psykolog med viden og forståelse for sammenhængene mellem krop, sind, åndedræt og grounding - i livet og i dig.

 

Her i klinikken har du/I mulighed for at modtage individuel terapi eller parterapi. Endvidere tilbydes aktuelt primært supervision til psykologer i autorisationsforløb (ekstern supervision, individuelt eller i gruppe).

 

Det er min vision for klinikken, at du som besøgende opnår en øget forståelse for dig selv i samspil med de muligheder og udfordringer, der er dine. Nogle gange er det nødvendigt at stoppe op for at kunne komme videre.

 

Med disse ord byder jeg dig velkommen her på siden. Måske finder du det, du søger.

 

Kærlig hilsen,

Mette Cathrine.

 

Terapi


I terapeutiske samtaler etableres en unik mulighed for at arbejde med det, der udfordrer dig i dit liv…

LÆS MERE...

Supervision


Fokus for supervision er faglige problemstillinger med dig på banen…

LÆS MERE...

Yoga


Med yoga gives muligheden for at koble vores mentale viden med kroppens visdom. Alle kan være med…

LÆS MERE...


Om Mette Cathrine


I mit arbejde som psykolog er en af mine vigtigste opgaver at skabe et trygt rum for udvikling og forandring for det menneske, jeg sidder overfor. Jeg arbejder ud fra den grundindstilling, at vi alle i udgangspunktet rummer ressourcerne til at klare det, som livet byder os. Nogle gange skal der blot lidt hjælp til, før vi kan se det. Jeg tilbyder, med min faglige viden om den menneskelige psykes konstituering, at vi sammen går på opdagelse i de muligheder, der er dine. 

Kun du ved, hvordan det er at være dig.

Jeg er altid opmærksom på, om den problematik du søger hjælp til at håndtere, ligger indenfor mine faglige kompetencer at arbejde med. I de tilfælde hvor jeg vurderer, at der skal anden hjælp til, guider jeg dig gerne videre.

 

Jeg glæder mig til at møde dig.

Priser

TERAPI

Individuel terapi 1200,-/50 min
Parterapi 1700,-/90 min.
Klinikken tager ikke imod lægehenvisninger.
Du har mulighed for tilskud via Sygesikring Danmark (se mere op www.sygeforsikring.dk) eller via din private sundhedssikring.

SUPERVISION

Individuel 1300,-/timen
Gruppe (2-6 deltagere) 2.000,-/timen


Ved afbud 24 timer eller mindre, inden sessionsstart, faktureres for den aftalte tid. Priser reguleres hver d. 1. januar.

Psykolog Mette Cathrine Rasmussen - Klinik i Esbjerg - 6700 - 2980 8999 - kontakt@mettecathrine.dk - CVR. 38462482



Medlem af: