OM ORDEN I TINGENE OG TINGENES ORDEN.


Mette Cathrine
28. november 2017
0 kommentarer


Jeg har en rigtig klog veninde.
Hun hedder Carolina.
Forleden havde vi en lang snak. Igen 😉

I den forbindelse kom vi til at tale om
det dér med
at rydde op “ude”
for at få ryddet op “inde”.

Altså,
det der med, at vi nogle gange, når vi ikke ved, om vi skal gå til højre eller venstre,
træffe det ene eller det andet valg i livet,
det kan både være stort som småt.
Når vi har det sådan
kan det være en alletiders god ide
at starte med at rydde op i sin ydre verden.
Det kan for eksempel være i sit køkken, i sit klædeskab, i sit skur, eller et helt andet sted.

Det kan måske godt virke lidt fjollet at begynde at rydde op i sine skuffer
hvis du render rundt med en følelse af at skulle en helt masse andet.

Men sagen er den, at hvis du bruger tiden (hvor du alligevel er i tvivl om, hvilken vej, du skal gå)
på at få styr på nogle af dine stumper,
lader tiden gå lidt sin egen gang for en stund, og lader tingene modnes – inklusiv dit eget indre – i et tempo, der alligevel ikke bør forceres.
Så har ting (beslutninger, ideer og andre mere processuelle sager) det med at lande, lige der, hvor de skal.

Man kan sige det sådan,
at alt imens du får styr på tingene i din ydre verden (og finder ud af, om der er noget, der hellere skal sendes til genbrug eller andre steder hen),
så klarer din psyke, inklusiv dine tanker og deres følelsesmæssige responser,
en helt masse andet imens.

Når så du er færdig med din oprydning af de ydre ting,
sker der ofte det,
at du er blevet lidt mere klar over, hvad dit næste skridt skal være på det indre plan.

Vi kan kalde det, at alt imens du får orden på dine ting,
finder tingene sin helt egen orden.

Alt, hvad der ér, er der af en grund. Nogle gange skal vi bare have lagt tingene tilbage på deres rette hylder førend vi kan se det. Og når vi kan det, er vi bedre i stand til at mærke, om de stadig skal være lige dér.

Jeg vil gerne ønske dig en virkelig dejlig dag, med alt hvad der er, både ude og inde, lige dér hvor du er <3

Kærlig hilsen,
Mette Cathrine.

 



Skriv en kommentar

Psykolog Mette Cathrine Rasmussen - Fiskergade 2 - 6800 Varde - 2980 8999 - kontakt@mettecathrine.dk - CVR. 38462482



Medlem af: