Om Frihedens Glæder og Begrænsninger <3


Mette Cathrine
24. juli 2018
0 kommentarer


Idag slog det mig,

hvor meget jeg nyder og elsker frihed,

og hvor lidt jeg kunne tænke mig,

at frihed var den eneste ramme for min færden.

 

Frihed for mig er muligheden for at vælge

for at sige til og fra uden følelsen af skyld og skam,

og uden undertonen af

at jeg burde sige fra og til på en anden måde end den,

jeg gør.

 

Frihed for mig er også

erkendelsen af 

at valg altid medfører fravalg.

At både/og

ikke altid er en mulighed.

Eller lykken, for den sags skyld.

 

Frihed for mig

hænger uløseligt sammen med ansvar.

 

Frihed uden ansvar

findes i min verden

kun i barnets verden.

 

Så...

Frihed for mig er forbundet med stor glæde

samtidig med

at frihed for mig er forbundet med den dybeste alvor.

 

Frihed fordrer

at du bliver bevidst om

hvad der er vigtigt for dig;

Hvilke værdier, du ønsker at navigere og træffe valg ud fra

hvilke afsavn, du kan leve med

og hvilke længsler, du må lytte efter og handle på.

 

Hvis frihed bliver lig med ligegyldighed og

"det ene er lige så godt som det andet"

har friheden i min verden mistet sin betydning og sin værdi.

 

På den måde kan man sige

at frihed - som alt andet - har sine begrænsninger.

Og det er godt.

Alternativet er grænseløshed og deraf ligegyldighed,

og dér bliver friheden alt andet end frihed.

 

Hvad er frihed for dig?

Og lever du på en måde, 

hvor du føler dig fri til at være dig,

på en måde,

hvor du ved,

hvad du navigerer efter og hvorfor?

 

Dét ønsker jeg for dig

på denne solbeskinnede tirsdag

hvor jeg - fuld af følelsen af frihed - 

har valgt at åbne klinikken to dage <3

 

Kærligst, Mette Cathrine. 



Skriv en kommentar

Psykolog Mette Cathrine Rasmussen - Fiskergade 2 - 6800 Varde - 2980 8999 - kontakt@mettecathrine.dk - CVR. 38462482



Medlem af: